Till umu.se

Litteratur och rättspraxis

Danmark

Litteratur

Andersen, Lennart Lynge, Fra stiftelse til fond, Gjellerup, København 2002.

Bangert, Kaare, Sondringen mellem offentlig ret og privat ret, Hovedtræk af den retshistoriske udvikling. Retfærd 1989, s. 26?42.

Basse, Ellen Margrethe, Aftalekonstruktioner i miljøretten ? Nogle retsteoretiske problemer, i; Deregulering. Ret uden regler? L. Frost (Red.), Århus 1990, s. 97?114.

Basse, Ellen Margrethe, Aftaler som nyt virkemiddel i miljøretten, UfR 1991 B, s. 217?226.

Bukh, Per Nikolaj & Korsager, Torben, Det er så yndigt at følges ad; en debat- og metodebog om offentlig-privat partnerskab, Børsens Forlag, København 2006.

Dalberg-Larsen, Jørgen, Retsstaten, velfærdsstaten og hvad så? Sammenhænge mellem retsudvikling og samfundsudvikling set i et retssociologisk perspektiv, 1984.

Den offentlige sektor på kontrakt, Ejersbo, Niels & Greve, Carsten (red.), Børsens Forlag, København 2002.

Gammelgaard, Frederik, Kommunal erhvervsvirksomhed, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2004.

? Kommentar: Forfatteren analyserer, hvilke erhvervsaktiviteter kommunerne kan varetage med hjemmel i dels de uskrevne kommunalfuldmagtsregler dels 3 love om kommunale erhvervsaktiviteter (lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter, lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. og lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder). Endvidere behandles de organisatoriske rammer for at udøve og støtte erhvervsaktiviteter efter kommunalfuldmagten og de 3 love. Bogen er forfatterens Ph.D.-afhandling.

Greve, Carsten, New Public Management ? en kort oversigt over begrebets anvendelse og udvikling, NAT 2002, s. 74 ff.

Henrichsen, Carsten, Retssikkerhed og moderne forvaltning. En retspolitisk studie i samspillet mellem stat, forvaltning og borger, Akademisk Forlag 1997, (disputats).

Henrichsen, Carsten, Arrivasagen. Om denationalisering af den kollektive jernbanetrafik i lyset af fællesskabsretlige og nationale udbudsregler, i: Nye retlige design. Danske ret under konkurrence, S. Jørgensen, H. Krunke, M. Hartlev & K. Ketcher (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2003.

? Kommentar: Ganske kort fortalt tager artiklen sit udgangspunkt i en sag, der for et par år siden var meget omtalt i Danmark, nemlig udliciteringen af togdrift på strækninger der kilometermæssigt dækker ca. 15% af jernbanenettet i Danmark. Entreprisen blev tildelt det engelske firma Arriva, idet et langt billiger bud fra DSB (De Danske Statsbaner) blev forkastet som værende for billigt. Det som artiklen primært søger at belyse er, hvorvidt Trafikministeriet (ordregivende myndighed) tilsidesatte ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne da det undersøgte kvaliteten af det billige bud fra DSB. Foruden at belyse dette spørgsmål, giver artiklen også en god indgang til en vanskelig sag, ligesom der flere steder peges på forhold der kan give anledning til overvejelser af konflikter mellem offentlige aspekter og konkurrenceudsætning ved anvendelse af privatretlige instrumenter.

Henrichsen, Carsten, Retlige problemer ved udbud af offentlige kontrakter ? illustreret ved Arrivasagen, FT 2003, s. 575?81.

Henrichsen, Carsten, Rammebetingelser for udlicitering af myndighedsopgaver, Responsum udarbejdet på bestilling af Udliciteringsrådet, København december 2004.
? Resumé: Formålet med responsumet er at undersøge de retlige muligheder og
rammebetingelser for udlicitering af myndighedsopgaver. Ved myndighedsopgaver forstås virksomhed, der ensidigt og bindende fastlægger den enkelte borgers rettigheder og pligter på grundlag af offentligretlige regler. Responsummet peger på, at der er mulighed for, at mere rutineprægede myndighedsopgaver, som er underlagt en detaljeret lovgivning, ved lov kan udliciteres. Responsumet kan downloades fra følgende link:
http://www.fm.dk/db/filarkiv/10504/myndighedsopgaver.pdf.

Henrichsen, Carsten, Rønsholdt, Steen, & Blume, Peter (red.), Forvaltningsretlige perspektiver, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2006.

Hjelmsborg, Simon Evers, Jakobsen, Peter Stig & Poulsen, Sune Troels, EU-udbudsretten ? Udbudsdirektivet for offentlige myndigheder, Jurist- og Økonomforbudets Forlag, København 2005.

Ketscher, Kirsten, Offentlig børnepasning i retlig belysning, Jurist- og Økonomforbudets Forlag, København 1990. Ak. avh.

? Kommentar: Bogen er forfatterens doktordisputats. Anmeldt af Henrik Zahle i UfR 1991B, s. 25 ff.

Kristensen, O. P., Privatisering: Modernisering af den offentlige sektor eller ideologisk korstog?, NAT 1984, s. 96?117.

Mathiassen, Jørgen, Aftaler i forvaltningsretten med særlig henblik på aftaler imellem forvaltningsmyndigheder og private, Juristforbundets forlag, København 1974. Ak. avh.

Neergaard, Ulla, Public Service Concessions and Related Concepts?the Increased Pressure from Community Law on Member States? Use of Concessions, 16 Public Procurement Review [2007], s. 387?409.

The New EU Public Procurement Directives, Ruth Nielsen & Steen Treumer (ed.), Djøf Publishing, Jurist- og Økonomforbudets Forlag, København 2005.

Nielsen, Ruth, Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementering af direktiver, der krydser den centrale formueret, UfR 2003B, s. 69 ff.

? Kommentar: I artiklen behandler forfatteren den danske implementering af 3 EU-retsakter (direktivet om urimelige kontraktvilkår, forbrugerkøbsdirektivet og e-handlesdirektivet). Det er forfatterens opfattelse, at Danmark ikke har gennemført disse direktiver på tilstrækkelig vis, og som forklaring på dette peges på, at der ved implementeringen af direktiverne er sket en opdeling af disse i privatretlige og offentligretlige dele. Dette sker på trods af, at man, efter forfatterens mening, ikke kan tage det for givet, at formuleringen af EU-retsakter sker ud fra sondringer mellem privat og offentlig ret, som kan synes selvfølgelige på nationalt niveau. Forfatteren advarer mod, at nationale sondringer mellem privat og offentlig ret (mis)bruges med den virkning, at dele af et direktiv overses eller bortfortolkes.

Nielsen, Ruth, Forvaltningsretlige aspekter af offentlige udbud ? ABService 2003, i: Festskrift til Hans Gammeltoft-Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2004, s. 499 ff.

? Kommentar: Artiklen indeholder en omtale af de forvaltningsretlige bestemmelser i standardregelsættet ABService 2003. Endvidere omtales spørgsmålet om aktindsigt i forbindelse med privates varetagelse af offentlige opgaver. Dette emne er ikke genstand for regulering i ABService 2003.

Offentlige forvaltningsorganer som aftalepartnere, ref. Holopainen, Toivo, Det 28. Nordiske juristmøde, København 1978, s. 369?394 samt bilaga 11.

Olesen, Karsten Naundrup, Ændring af samfundsmæssigt interessante kontrakter, Juristen 2002, s. 29 ff.

Olesen, Karsten Naundrup, Fortolkning af kontrakter med samfundsmæssig interesse, FT 2002, s. 305?319.

Olesen, Karsten Naundrup, ABService 2003 ? Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser, UfR 2003, s. 276?283.

? Kommentar: I april 2003 blev der i Danmark udsendt et sæt standardbetingelser ? ABService 2003 ? som kan anvendes ved udfærdigelse af kontrakter vedrørende leverance af serviceydelser. Artiklen omtaler tilblivelsen af ABService 2003, regelsættes anvendelsesområde og udvalgte bestemmelser. Endvidere kommenteres regelsættets mulige betydning for indgåelse af kontrakter.

Olesen, Karsten Naundrup, Samfundsloddet; Obligationsretten og kontrakter af samfundsmæssig interesse, Forlaget Thomson, København 2004. Ak. avh.

? Kommentar: Bogen behandler kontrakter om offentlige opgaver. Formål er at undersøge, hvad det betyder for den konkrete anvendelse af obligationsretten, at der knyttet en samfundsmæssig interesse til kontrakten ? skal dette samfundslod føre til, at disse kontrakter behandles anderledes end andre kontraktstyper? Et bredt tværsnit af obligationsretlige problemstillinger undersøges. Det sker med henblik på at klarlægge, hvordan obligationsretten skal anvendes som værktøj til at løse problemer, der kan opstå, når offentlige opgaver udføres via kontrakt. De problemstillinger der undersøges kan overordnet grupperes inden for 3 kategorier: 1) Opfyldelse af kontrakten, 2) Ikke-opfyldelse af kontrakten og 3) Justeret opfyldelse af kontrakten. Inden for disse 3 kategorier behandles blandt andet spørgsmål som: Fortolkning af kontrakter af samfundsmæssig interesse ? hvilken vægt skal interessen tillægges?, Krav til ydelsen ? forpligtelser af offentligretlig karakter, Loyalitet og tolerance, Er realdebitor erstatningsansvarlig over for modtager af den offentlige service?, Kan den offentlige kontrahent frit udøve sin myndighed trods kontrakten? og Hvilke muligheder er der for at justere kontrakten, når ændring ønskes som følge af andre instansers myndighedsudøvelse? Bogen er baseret på en forfatterens Ph.D.-afhandling.

Olesen, Karsten Naundrup, ABService 2003 med kommentarer ? Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser, Forlaget Thomson, København 2004.

Olesen, Karsten Naundrup, Varetagelse af offentligretlige interesser ved udlicitering, i; Henrichsen m.fl. (red.): Forvaltningsretlige perspektiver, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2006.

? Kommentar: Artiklen tager udgangspunkt i den situation, der opstår, når offentlige opgaver (faktisk forvaltning) udliciteres til varetagelse af private entreprenører. Det der undersøges i forbindelse med udliciteringen er, hvordan man sikrer varetagelse af offentligretlige interesser. Med offentligretlige interesser sigter artiklen til interesser, som borgerne (brugere af den udliciterede opgave) traditionelt kan varetage gennem regler, der er forankret i forvaltningsretten. I artiklen analyseres det om offentligretlige interesser efter udlicitering bliver varetaget gennem henholdsvis forvaltningsretlige retsgrundsætninger, gennem forvaltnings- eller offentlighedsloven og gennem speciallovgivning. Mens hverken forvaltnings- eller offentlighedsloven kan for en generel betragtning anses for at være egnede til opgaven, mens interesserne kan varetages gennem speciallovgivning og retsgrundsætninger. Som en alternativ vej til varetagelse af de offentligretlige interesser fremhæves i artiklen den kontrakt, som vil ligge til grund for den konkrete udlicitering. Afslutningsvis reflekteres kort over mulighederne for sikre interessevaretagelse gennem en generel lov gældende for udlicitering af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Olesen, Karsten Naundrup, [Anmälan av] Niels Åkerstrøm Andersen, Partnerskabelse, Retfærd 2007, s. 83?87.

Papaefthymiou, Sophie, Om forskjellen mellom offentlig rett og privatrett, Retfærd 1989, s. 43?47.

Ross, Alf, Sondringen mellem privat og offentlig ret. En forelæsning, TfR 1936, s. 109?125.

Steinicke, Michael, Udbud og forhandling - perspektiver for fremtiden, i: Bent Iversen (red.): Juridiske Emner ved Syddansk Universitet, 1999, s. 132 ff.

Steinicke, Michael, Offentligretlige organer som ordregivende myndigheder, Juristen 1999, s. 287 ff.

Steinicke, Michael, Aftaleretten og offentlige udbud - samspil og konflikter, Juristen, 2000, s. 302 ff.

Steinicke, Michael, Afgrænsningen af varernes frie bevægelighed - metodevalg i historisk og komparativ belysning, i: EU-ret & Menneskeret, 2001, s. 193 ff.

Steinicke, Michael, Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, Tidsskrift for Bolig- og Byggeret 2001, s. 341 ff. Medforfatter: Bjarne Becher Jensen.

Steinicke, Michael, Public procurement and the negotiated procedure - a lesson to learn from US law?, European Competition Law Review 2001, s. 331 ff.

Steinicke, Michael, Anvendelse af aftalelovens ugyldighedsregler på offentlige indkøb, i: Bent Iversen (red.): Juridiske Emner ved Syddansk Universitet 2001.

Steinicke, Michael, Kommunerne og markedet, Ugeskrift for Retsvæsen, 2002 B, s. 305 ff.

Steinicke, Michael, Kommunale aktiviteter, Nyt Juridiskt Forlag, 2003.

Steinicke, Michael, Nye tendenser for inddragelse af private i kommunal opgaveudførelse, i; Henrichsen m.fl. (red.), Forvaltningsretlige perspektiver, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2006.

? Kommentar: I Danmark har der i mange år været regulering, der sætter grænser for kommunernes opgaveudførelse. I de seneste år er der til disse regler føjet ny regulering, der anskuer løsning af offentlige opgaver fra en anden vinkel, nemlig fra private entreprenørers. Artiklen redegør for denne udvikling, og præsentere to væsentlige dele af denne nye regulering: udfordringsretten (privates ret til uopfordret at byde på opgaver udført af det offentlige) og reglerne om borgernes ret til frit valg mellem flere alternative leverandører på det sociale område. Artiklen behandler endvidere forholdet mellem kommunalretten og henholdsvis udbudsreglerne; EU-retten og konkurrenceretten, idet det fremhæves, at de sidstnævnte regelsæt påvirker anvendelsen af kommunalrettens bestemmelse, herunder også de nye regler om udfordringsret og frit valg. Aktiviteter efter reglerne om udfordring og frit valg kan således føre til konfrontation med i særdeleshed udbudsreglerne, men også unionsretten i mere generel forstand.

To reguleringstraditioner. Om sondringen mellem offentlig ret og privatret. Ellen Margrethe Basse & Henrik Zahle (Red.), Gadjura, København 1996.

Toftegaard Nielsen, Gorm, Forvaltningssager i civilprocessen ? Om søgsmålskompetence, rette sagsøkte, søgsmålsfrister og civile fuldbyrdelsesögsmål, UfR 2000, s. 319?330.

Treumer, Steen, Competitive dialogue, 13 Public Procurement Law Review, 2004, s. 178 ff.

Tvarnø, Chrisina D., Om partnering i bygg- og anleggssektoren, UfR 2003 B, s. 366 ff.

Tvarnø, Chrisina D., Partneringaftaler mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, i: Julebog 2003, s. 249 ff.

Udførelse af offentlig opgave via kontrakt, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Karsten Naundrup Olesen & Michael Steinicke (Red.), København 2004. Se http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757410992.

? Kommentar: Når traditionelle offentlige opgaver ikke længere bliver varetaget af offentlige instanser, men skal udføres på baggrund af en kontrakt, opstår en lang række spørgsmål. I sex artikler behandler bogen nogle af disse spørgsmål. Artiklerne, der bygger på foredrag som forfatterne holdt på en PROF-konference 3.-4. december 2003, har følgende titler: Den kommunala avtalskompetensen ? möjlighet eller begränsning? (Docent, jur.dr. Tom-Erik Madell), Forvaltningens adgang til å omgjøre avtaler som er enkeltvedtak (Universitetsstipendiat Johan Greger Aulstad), Autonomispørgsmål ved offentlige anskaffelser ? Hvor frit står anskaffelsesmyndigheten? (Professor, dr.juris Kai Krüger), Udlicitering og medarbejdere - undergrænsen for, hvornår der foreligger "en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet" (Professor, dr.jur. Erik Werlauff), Kontraktfrihed ? retten til at undlade at indgå kontrakt (Lektor, Ph.D., Michael Steinicke), ABService 2003 ? et nyt sæt standardregler vedrørende kontrakter om serviceydelser (Adjunkt, Ph.D. Karsten Naundrup Olesen).

Wegener, Morten, Medfører administrativ klagebehandling o.l. udsættelse med forældelse? UfR 2004B, s. 153 ff.

? Kommentar: Artiklen handler om i hvilket omfang udnyttelse af adminstrativ klageadgang og anmodning om genoptagelse af forvaltningssager har suspensionsvirkning for forældelse af tilbagesøgnings- og efterbetalingskrav efter den almindelige danske forældelsesregel (1908-loven). Forfatteren argumenterer for, at spørgsmålet skal løses gennem anvendelse af såvel formueretlige principper som offentligretlige regler om forvaltningens pligt til at vejlede borgerne.

Werlauff, Erik, Statsselskabers særlige selskabspligter, i; Henrichsen m.fl. (red.), Forvaltningsretlige perspektiver, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2006.

? Kommentar: I henhold til den danske aktieselskabslov, § 2 a, er et aktieselskab ?et statsligt aktieselskab? (statsselskab), når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab. Statsselskaber er, som andre aktieselskaber, underlagt aktieselskabslovens bestemmelser, men foruden disse forskrifter er statsselskaberne også underlagt en række særlige forskrifter, netop fordi de er statsselskaber. Artiklen fokuserer på disse særlige pligter for statsselskaberne, pligter som er forankret i selskabs- og regnskabslovgivningen. Pligterne behandles hver for sig, og afslutningsvis fremsætter forfatteren et bud på, hvordan alle selskabspligterne kan sammenfattes i én forskrift ? i selskabets forretningsorden.

Rättspraxis

U1957.395Ø - binding af myndighedsudøvelse. Forlig om efterbetaling af skat mod indrømmelse af fradrag for det indbetalte beløb. Efter forliget blev myndighed opmærksom på, at det indrømmede fradrag var for stort. Forliget skulle opretholdes trods fejlen.

U1963.101H - fortolkning af kontrakt mellem det offentlige og privat. Fabrikat købte byggegrund af kommune. Da der senere opstod uenighed om mulighederne for anvendelse af byggegrunden, blev spørgsmålet afgjort på baggrund af forudsætningssynspunkt. Kravene til købers kendskab til de afgørende forudsætninger skærpet, muligvis som følge af den samfundsmæssige interesse i byggegrundens anvendelse.

U1966.145H - fortolkning af kontrakt mellem det offentlige og privat. Modsat hvad der ellers var sædvanligt (se fx U1969.25H), blev salg af selskab gennem overdragelse af aktierne betragtet som salg af selskabets aktiver.

U1967.642H - binding af myndighedsudøvelse. Kommune bundet af gensidigt bebyrdende kontrakt i henhold til hvilken kommunen blandt andet forpligtede sig til ikke på noget tidspunkt at opkræve mere i afgifter end et belæb fastsat på aftaletidspunktet.

U1973.11H - binding af myndighedsudøvelse. Forlig om efterbetaling af skat mod indrømmelse af fradrag for det indbetalte beløb. Efter forliget blev retten til fradrag ophævet ved lov. Myndighed nægtede herefter fradrag. Myndighed ikke fundet at være forpligtet til at indrømme fradrag.

U1976.359H - binding af myndighedsudøvelse. Kommune bundet af aftale der blandt andet indebar tilsagn om at begrænse fremtidig opkrævning af afgift.

U1980.343H - den samfundsmæssig interesse i kontrakt. Kommune og private grundejere indgik aftale om anlæg af vej. 40 år senere ønskede kommunen at udvide vejen. Grundejerne påstod at udvidelse var i strid med den indgåede aftale, og ville kræve ekspropriation. Den samfundsmæssig interesse i at kunne foretage den nødvendige trafkplanlægning tilsyneladende afgørende for sagens resultat - udvidelsen kunne ske uden ekspropriation.

U995.557H - loyalitetspligt i kontrakter mellem offentlig og privat. Kommune indgik lejeaftale med privat lejer. Det var en forudsætning for aftalen, at lejer kunne opnå miljøgodkendelse til den virksomhed, der skulle drives på det lejede areal. Godkendelsen, der skulle gives af en anden myndighed, blev nægtet under henvisning til, at den ville være i strid med et forslag til kommunalplan, som udlejer (kommunen) havde vedtaget kort inden indgåelse af aftalen, og som udlejer ikke ville ændre. Kommunen fundet erstatningsansvarlig.

U2000.1366H - binding af myndighedsudøvelse. Drejer sig om kommunes pligt til at udstede lokalplan. Højesteret udtalte, at kommunen ikke forud for iværksættelsen af en planlægningsprocedure kunne give tilsagn om endelig vedtagelse af en lokalplan med et bestemt indhold.

U2002.1854V - loyalitetspligt i kontrakter mellem offentlig og privat. Kommune solgte byggegrund til privat. Efterfølgende nægtede kommunen at give dispensation fra byggelinie, en dispensation der var nødvednig for at kunne opføre beboelse på grunden. Kommunens afslag fundet ugyldigt.

Finland

Litteratur

Bruun, Niclas, Beställningsforskning i högskola. En avtalsrättslig studie. Forskningsrapport från svenska handelshögskolan nr 14. Helsingfors 1985.

Hakalehto-Wainio, Suvianna, Vastaako valtio? Ajatuksia julkisen vallan käyttäjän korvausvastuusta. I: Thomas Wilhelmsson m.fl., Pienä kertomuksia hyvinvoitivaltion siviiliokeudesta, Helsingfors 2000, s. 265?303.

Halila, Leena, Håller förvaltningsprocessystemen i Finland och Sverige på att utvecklas i olika riktning? FT 2001, s. 49 ff.

Henriksson, Linnéa, Om orsaker till marknadsorienteringen i kommuner i Finland och Sverige ? tre möjliga förklaringar, NAT 2003, s. 54?76.

Kairinen, Martti, Socialrätten och rättssystemet, Retfærd 1989, s. 65?75.

Mäenpää, Olli, Sopiva hallinto, i; Juhlajulkaisu Olavi Rytkölä 1914 ? 4/2 ? 1984, Turun Yliopisto, Turku 1984, s. 37?49.

Mäenpää, Olli, Hallintosopimus. Hallintoviranomaisten sopimustoiminnan oikeudellisia ongelmia, Lakimiesliiton kustannus, Helsinki 1989.

Mäenpää, Olli, Förvaltningsavtal i den moderna förvaltningsrätten, NAT 2003, s. 362?369.

Mäkinen, Eija, Maankäyttösopimus ja hyvä hallinto, Jyväskylä 2000. Ak. avh.

Mäkinen, Eija, Markanvändningsavtal och planläggning, Retfærd 2001, s. 54?71.

Mäkinen, Eija, Finns det behov av och möjlighet att i lag stadga om det allmännas avtal?, FT 2002, s. 287?304.

Nybergh, Frey, Avtalsfrihet ? rätt till avtal. En nordisk undersökning om kontraheringsplikt till förmån för privatpersoner, Nordiska ministerrådet, København 1997. Nord 1997:10.

Nybergh, Frey, Rätten att erhålla kredit, FT 2002, s. 431?468.

Nybergh, Frey, Rätten till tjänster i informations- och kreditsamhället; En rättsdogmatisk undersökning om tillgången till infrastrukturen för handeln, särskilt banktjänster, Helsingfors 2004. Ak avh.

Rytkölä, Olavi, Julkisoikeudellinen sopimus. Käsite, esiintymismuodot ja oikeusvaikutukset, (Der öffentlichrechtliche Vertrag. Begriff, Erscheinungsformen und Rechtswirkungen), Suomalainen lakimiesyhdistys, Jakaja akateeminen Kirjukauppa, Vammala 1950. Ak. avh.

Samspelet mellan offentlig rätt och privaträtt ? de grundläggande fri- och rättigheterna, Eija Mäkinen (red.), Tammerfors 2005.

Sisula-Tulokas, Lena, Går vi mot en splittrad avtalsrätt?, FJFT 1991, s. 196?206.

Suviranta, Outi, Compensation for a public service not received: a dual/parallel competence of Finnish ordinary and administrative courts of law?, i: Parallel and Conflicting enforcement of Law, Norstedts juridik, Stockholm 2005, s. 69?78.

Tuori, Kaarlo, Har förvaltningsrätten en framtid?, FT 2003, s. 553?573.

Valkama, Pekka, Konkurrensneutralitet som utmaning för kvasimarknadsteorin, NAT 2005, nr 4, 19 s.

Wilhelmsson, Thomas, Social civilrätt. Om behovsorienterade element i kontraktsrättens allmänna läror, Juristförbundets förlag, Helsingfors 1987.

Wilhelmsson, Thomas, Senmodern ansvarsrätt ? privaträtt som redskap för mikropolitik, Juristförbundets förlag, Helsingfors 2001.

Rättspraxis

Island


Norge

Litteratur

Andenæs, Johannes, Er staten som lovgiver bundet av sine egne kontrakter?, Lov og rett 1977, s. 435?452.

Aulstad, Johan Greger, Avtaler om utslipp av klimagasser, Juristforbundets forlag, Oslo 2001.

Aulstad, Johan Greger, Forholdet mellom legalitetsprinsippet og prinsippet om avtalefrihet ? illustrert ved avtaler som gjør unntak fra forurensningsforbudet i forurensningsloven § 7, FT 2002, s. 229?265.

Aulstad, Johan Greger, Saksbehandling og omgjøring av avtaler som er enkeltvedtak, Jussens Venner 2004, s. 74-125.

Aulstad, Johan Greger, Forvaltningens adgang til å omgjøre avtaler som er enkeltvedtak. I: Udførelse af offentlig opgave via kontrakt. Udgivelse på baggrund af konference afholdt i regi af PROF ? Nordisk netværk for samspillet mellem privat og offentlig ret. Jurist- og Økonomforbundets forlag 2004.

Aulstad, Johan Greger, Forvaltningens adgang til å motta ytelser fra private rettssubjekter ved offentlig myndighetsutøvelse. ? Illustrert ved utbyggingsavtaler på plan- og bygningsrettens område. Trykket ved Hustrykkeriet Jur.fak. Universitetet i Oslo 2004.

Barbo, J. E., Kontraktsomlegging i entrepriseforhold. Om håndtering av endringer og endrede forhold i kontraktspraksis, Universitetsforlaget, Oslo 1997. Ak. avh.

Bernt, Jan Fridthjof, Forvaltningsavtaler. En introduksjon, Institutt for offentlig retts skriftserie 1975:1, Bergen 1975.

Bernt, Jan Fridthjof, [Anmälan av Mathiassen, J.,] Aftaler i forvaltningsretten med særlig henblik på aftaler imellem forvaltningsmyndigheder og private, TfR 1976, s. 501?512.

Bernt, Jan Fridthjof, Forbehold ved forvaltningsvedtak. Bruk av vilkår ved offentlig myndighetsutøving som påvirkningsmiddel, Institutt for offentlig retts skriftserie 1977:7, Bergen, oktober 1977.

Bernt, Jan Fridthjof, Avtaler med stat og kommune. Forhåndstilsagn om utøving av skjønnsmessig forvaltningsmyndighet og av myndighet til å pålegge skatter og avgifter. Kompetansespørsmål og rettsvirkninger, Universitetsforlaget, Bergen 1981.

Bernt, Jan Fridthjof, & Krüger, Kai, Ugyldighetsbegrepet i kontraktsretten og forvaltningsretten, i; Samfunn Rett Rettferdighet, Festskrift til Torstein Eckhoffs 70-årsdag, Tano A/S, Oslo 1986, s. 86?130.

Bernt, Jan Fridthjof, Rettssikkerhetsbegrepet og kampen om velferdsstatens verdigrunnlag, i: Juss-Buss (red.), Tvers gjennom lov til seier, Oslo 2001, s. 155?173.

Bernt, Jan Fridthjof, Kveler velferdsstaten kommunaldemokratiet?, i: Fimreite, Larsen & Aars (red.), Lekmannsstyre under press, Festskrift til Audun Offerdal, Oslo 2001, s. 27?48.

Bernt, Jan Fridthjof & Krüger, Kai, Hvor mye EØS-rett tåler norske kommuner? Om erstatningsansvar ved anbudsfeil i kommunal sektor, i: Bull, Hagstrøm & Tjomstad (red.), Bonus Pater Familias, Festskrift til Peter Lødrup, Oslo 2002, s. 121?156.

Boe, Erik, Medie- og telematikksektoren ? et forvaltningsrettslig grenseland. I: Samfunn Rett Rettferdighet, Festskrift til Torstein Eckhoffs 70-årsdag. Tano A/S, Oslo 1986, s. 171?183.

Boe, Erik, Forholdet mellom privatrett og offentlig rett ? nye tendenser, i; Rettsteori og rettsliv, Festskrift til Carsten Smith, Oslo 2002, s. 113?137.

Brækhus, Sjur, Rettslig vurdering av hittil meddelte Tillatelser til utvinning av petroleum på den norske del av kontinentalsokkelen. Særlig om den norske stats adgang til å foreta en tilbakevirkende regulering av vilkårene for tillatelsen. Betenkning avgitt på oppdrag av North Sea Operators Committee ? Norway. I Brækhus: Fra kredittretten og andre rettsområder, Oslo 1978. (Opprinnelig som egen publikasjon, Oslo 1975).

Eckhoff, Torstein, Uttalelser, tilsagn, avtaler og vilkår i forvaltningsretten, i; Retten og samfunnet, Tanum - Norli, Oslo 1976, s. 94?146.

Frihagen, Arvid, Avtaler med forvaltningsmyndighetene, Universitetsforlaget, Oslo 1977.

Frihagen, Arvid, Avtaler og forhåndstilsagn om regulering, Jussens venner 1989, s. 313?345.

Graver, Hans Petter, Formålstjenlige privatrettslige former for offentlig virksomhet, i; Förhandlingarna vid det 36 nordiska juristmötet i Helsingfors 15?17 augusti 2002, del I, s. 239?264.

Graver, Hans Petter, Forvaltningsrett i markedsstaten. Studier i europeisering av forvaltningsretten, Fagbokforlaget, Bergen 2002.

Graver, Hans Petter, Konsesjoner og konkurranse ? om krav fra fellesskapsretten til prosedyrer ved tildelning av offentlige tillatelser, Lov og Rett 2004, s. 224?244.

Gussgard, Gunvald, Utbyggingsavtaler med grunneiere/utbyggere. Kursforedrag for Norges Juristforbund 12.-13. oktober 1987.

Hagemann, Otto Chr., Utbyggingsavtaler ? et alternativ til kommunal ekspropriasjon. Foredrag ved Advokatforeningens kurs i feltutbygging Fredrikstad 08.10.1982.

Huser, Kristian, Avtaletolkning. En innføring i avtaletolkningslærens alminnelige del. Universitetsforlaget. Bergen, Oslo, Stavanger, Tromsø, 1983.

Høivik, Knut, Interkommunalt selskap eller aksjeselskap? Hva oppnås med å organisere interkommunalt samarbeid i et interkommunalt selskap som alternativ til aksjeselskap? Lov og Rett 2005, s. 531?549.

Jensen, Rolf H., & Narvestad, Sverre, PBL2000. Utbyggingsavtaler. Praksis og utfordringer. Oslo 03.05.2002.

Kjellevold, Alice, Sosialhjelp på vilkår. Om bruk av vilkår og avtaler ved tildeling av sosiale ytelser, Juridisk forlag, 1995. Ak. avh.

Kristiansen, Toril, Kommunale garantier, Tano Aschehoug, Oslo 1998. Ak. avh.

Krüger, Kai, Ban-On-Negotiation in Tender Procedures: Undermining Best Value for Money? 4 Journal of Public Procurement, 2004, s. 397 ff.

Krüger, Kai, Offentlig og privat samarbeid om kommunale prosjekter, Log og Rett 2004, s. 360?378.

Lerstang, Jon og Hofstad, Christian, Utbyggingsavtale som virkemiddel i plangjennomføring. Institutt for landskapsplanlegging, Norges Landbrukshøyskole, våren 2000.

Liisberg, Bent, Kornforretningsdommen "revisited" - cowboyrettslig skråblikk på en gammel traver, i; Stat, Politikk og Folkestyre, Festskrift til Per Stavang på 70-årsdagen 19. februar 1998. Doublet, David R., Krüger, Kai & Strandbakken, Asbjørn (Red.), Alma Mater Forlag, 1998, s. 93?128.

Liisberg, Bent, Erstatningsansvaret for offentlig servicevirksomhet; kritikk av en juridisk vranlære, Fagbokforlaget, Bergen 2005. Ak. Avh.

Lilli, Marco, Konkurranseutsettning av kommunale oppgaver når kommunen opptrer med to hatter, Lov og Rett 2004, s. 43?71. Replik till Marco Lilli i Lov og rett 2004, s. 381 f.

Sand, Inger-Johanne, From the Distinction between Public Law and Private Law ? to Legal Categories of Social and Institutional Differentiation in a Pluralistic Legal Context, i; Legal Polycentricity: Consequences of Pluralism in Law, Henrik Zahle og Hanne Petersen (Red.), Dartmouth, Aldershot, 1995.

Sand, Inger-Johanne, Styring av kompleksitet, Fagbokforlaget, Bergen 1996.

Smith, E., Avtaler som forvaltningsvedtak. Lov og rett 1978, s. 304?325.

Aasebø, Kristoffer, Saklighetskrav til forretningsavtaler i et marked med rettslige etableringssperrer, TfR 2001, s. 789?869.

Aasebø, Kristoffer, Avtale under trussel om ekspropriasjon ? avtalerettslige og forvalningsrettslige problemstillinger, FT 2002, s. 399?430.

Rättspraxis

Rt. 1915 s. 161 ?Hydro-dommen? ? I tilladelse efter lov 16 mai 1896 §2 til anlæg av elektrisk kraftoverføring blev koncessionssøkeren paalagt forpligtelse til i kollision med mulige senere jernbaneanlæg at flytte ledningerne paa egen bekostning. Under senere ekspropriation til jernbaneanlæg bestred koncessionshaveren at den nævnte lov hjemlet departementet adgang til at opstille en saadan betingelse. Tre voterende fandt betingelsen i sin helhet lovmedholdelig; de antok derhos, at koncessionshaveren hadde vedtat den, og at en saadan vedtagelse i hvert fald maatte tillægges betydning, naar det gjaldt spørsmaal om utgifterne ved flytningen; en voterende sluttet sig til den sidstnævnte betragtning; de øvrige voterende fandt, at betingelsen savnet hjemmel i loven, og at en vedtagelse av den var uten virkning.

Rt. 1929 s. 771 Oljepris ? Petroleumsselskaper saksøker staten til erstatning av tap lidt ved departementets fastsettelse av maksimalpriser, idet det hevdes, at den stedfunne prisansettelse var i strid med tidligere avtale mellem staten og selskapene, og forøvrig med gjeldende prisforskrifter og grunnlovens §105. Staten frifinnes. - Spørsmaal om den omhandlede « avtale » var en privatrettslig kontrakt eller en forvaltningsakt og om betydningen herav for fortolkningen og bevisbyrden.

Rt. 1931 s. 241 ?Kristiania Sporveisselskap? ? Ved fornyelsen i 1905 av Kristiania Sporveisselskaps koncession avgav selskapet er erklæring om ikke at ville bringe inn for domstolene en ligning, hvorved selskapets avgift til kommunen blev medtatt ved ansettelsen av dets skattbare inntekt. Da det efter skattelovene av 1911 ansaaes fastslaatt, at saadan ligning savnet lovlig hjemmel, og Høiesterett hadde truffet avgjørelse i denne retning m. h. til statsskatten, saksøkte selskapet Oslo kommune med paastand om tilbakebetaling vedk. siste aar. Kommunen frifinnes, da erklæringen ansees som en betingelsesløs vedtagelse av en skatteplikt av videre omfang enn lovens.

Rt. 1964 s. 209 ?Mimi Halvorsen-dommen? ? Jordkonsesjonsloven og skogkonsesjonsloven §7, siste ledd (betingelser « som finnes påkrevet av almene hensyn »). Etter de særlige forhold som forelå var det lovlig adgang til å sette som betingelse for konsesjon, at erververen avsto en del av eiendommen som tilskottsjord til en innenbygdsboende gårdbruker. Det ble bl.a. lagt vekt på at under sakens gang hadde erververen overfor fylkeslandbruksstyret stillet seg imøtekommende til en avståelse, og fylkeslandbruksstyret hadde derfor ikke nyttet forkjøpsretten etter jordloven kap. IV.

Rt. 1971 s. 228 Råkollveien ? A inngikk en makeskifteavtale med kommunen. Året etter vedtok kommunestyret en reguleringsplan som medførte at vei ble lagt over den eiendom A hadde overtatt ved makeskifte, og kommunen begjærte skjønn for å erverve grunn til veien. A, som mente dette var brudd på avtalen, påsto skjønnet avvist. Han hevdet at under forhandlingene med kommunen var det en forutsetning at hans eiendom skulle være uberørt av veitrasèen. Daværende ordfører bekreftet dette, mens kommunens kontorsjef benektet at noe løfte ble gitt. Høyesterett tok ikke standpunkt til meningsforskjellen, da ordføreren ikke alene kunne binde kommunen. Avgjørende måtte det være at kommunestyret ved sin behandling av saken ikke kunne anses å ha tatt stilling til trasèvalget. Makeskifteutkastet var utarbeidet av A's advokat og inneholdt ingen direkte bestemmelse om valg av veitrasè.

Rt. 1973 s. 107 Mardøla ? Etter innhentet samtykke fra Stortinget ble det ved kgl.res. besluttet å utbygge Mardølavassdraget ved å lede vannet til Grytten istedenfor til Eikesdal. Nesset kommune og grunneiere hevdet at det forelå bindende tilsagn som var til hinder for overføring til Grytten, men fikk ikke medhold. Grunneierne fikk heller ikke medhold i at det forelå saksbehandlingsfeil ved konsesjonsbehandlingen. Uttalelser om betingelsene for at staten skal være rettslig bundet av utsagn om fremtidig utøvelse av forvaltningsmyndighet. - Staten anket forgjeves over at overskjønnet hadde tilkjent ekspropriatene erstatning for den del av arbeidet som gjaldt avvisningsspørsmålet.

Rt. 1975 s. 246 Nordheimskogen ? A kjøpte av kommunen i regulert område boligtomt som etter tomtedelingsplanen begrenset i sør til tomt tildelt B og et avsatt friareal. Senere omregulerte bygningsrådet i medhold av bygningsloven §28 nr. 3 friarealet til byggetomt og tilla det B's tomt. A ble ikke underrettet, men protesterte da han ble oppmerksom på forholdet. Han protesterte også forgjeves mot at B fikk bygge 7 meter innpå det tidligere friareal. Høyesterett antok at kommunen ikke gjennom tomtetilbudet hadde fraskrevet seg myndigheten til å endre reguleringsplanen. A nådde derfor ikke frem med sitt erstatningskrav på rent avtalemessig grunnlag. Man fant imidlertid at kommunen hadde forsømt sin underretningsplikt overfor A, og Høyesteretts flertall antok at forsømmelsen hadde hatt betydning for sakens utvikling og tilkjente A 25.000 kroner i erstatning. Uttalelser om plikten til å gi forhåndsvarsel, jfr. bl.a. bygningsloven §28 nr. 5. Forskjellige dissenser både om erstatningsansvaret og om begrunnelsen for underretningsplikten.

Rt. 1975 s. 620 Eskemyr ? En kommune averterte til salgs tomter og anga at tomtefeltet skulle bebygges med fri villabebyggelse. Kommunen endret senere reguleringsplanen for at en bedrift skulle kunne føre opp bl.a. fire rekkehus på 2 etasjer. Noen av de tidligere tomtekjøpere mente at denne bebyggelse forringet deres eiendommer. De hevdet - vesentlig på grunnlag av avtalerettslige forutsetningssynspunkter - at kommunen var uberettiget til å endre reguleringsplanen og måtte svare erstatning, men fikk ikke medhold. Heller ikke andre erstatningsgrunnlag (forskjellsbehandling og saksbehandlingsfeil fra bygningsmyndighetenes side) førte frem.

Rt. 1979 s. 994 ?Drosjesentral-dommen? ? En av tre drosjeeiere som sto tilsluttet en drosjesentral, søkte om å bli fritatt for tilslutningsplikten. Søknaden ble etterkommet for to år av drosjeutvalget på betingelse av at vedkommende frasa seg drosjeløyvet etter fylte 70 år, d.v.s. etter ca 2 år. Etter utløpet av 2 årsfristen krevet de to andre at drosjeløyvet skulle inndras, og behandlingen i løyveutvalget endte med at løyvet ble tilbakekalt. Etter klage opphevet Samferdselsdepartementet dette vedtak. De to drosjeeiere reiste sak mot staten og krevet erstatning for tap de var påført ved at drosjeløyvet ble opprettholdt, subsidiært for tap ved at de hadde innrette seg etter løyveutvalgets vedtak. Staten ble frifunnet. Den betingelse som var stilt av løyveutvalget var ugyldig. Utvalget hadde ingen hjemmel i lov for vilkåret og måtte ansees avskåret for å oppstille en betingelse av slik art og så dyptgripende innhold. De to drosjeeiers erstatningskrav førte ikke frem. Det var de som hadde foranlediget at betingelsen ble satt. Når det viste seg at den var ugyldig, kunne ikke det gi dem noe krav på erstatning med den begrunnelse at de hadde innrettet seg på at betingelsen ble opprettholdt.

Rt. 1992 s. 1235 ? Saken gjelder krav om erstatning for tap som saksøkerne mente de var påført ved at de aksepterte et tilbud fra Fiskeridepartementet om å redusere antall trålere mot å få beholde samme fiskekvoter som før reduksjonen. Dette tilsagn ble ikke overholdt. Kravene ble ansett foreldet både etter §3 nr. 2 og §9 i foreldelsesloven av 18. mai 1979 nr. 18. ? Uttalelser om adgangen til å avgi tilsagn som binder fremtidig utøvelse av forvaltningsmyndighet.

Rt. 2003 s. 764 ? Saken gjaldt spørsmålet om det som vilkår for dispensasjon fra reguleringsplan kunne pålegges utbyggeren av en forretningseiendom å bekoste gang- og sykkelvei som var en del av et overordnet sykkelveinett i tilknytning til riksvei, jf plan- og bygningsloven §7 og §28-1 nr 2. Høyesterett fant at utbygger burde ha regnet med å dekke kostnadene, og at uklarhet på dette punkt måtte slå tilbake på ham. Vilkåret var heller ikke uforholdsmessig tyngende eller utslag av myndighetsmisbruk.

RG 1969 s. 325 ?Tjøme-dommen? ? En formannskapsvedtak om dispensasjon etter strandloven §2 kjent ugyldig. Kommunen hadde brukt sin dispensasjonsmyndighet til å påvirke prisen på et strandareal den samtidig ervervet.

Sverige

Litteratur

Almqvist, Roland, New Public Management ? om konkurrensutsättning, kontrakt och kontroll, Malmö 2006.

Bengtsson, Bertil, Det allmännas ansvar enligt skadeståndslagen, 2 uppl., Stockholm 1996.

Bergström, Maria, Privatoffentliga partnerskap, direkt effekt och det funktionella statsbegreppet: privata aktörer med tidsbegränsat offentligt ansvar, ERT 2008, s. 665?680.

Bramstång, Gunnar, Överlåtelse av uppgifter inom socialtjänsten till privaträttsliga organ. Några synpunkter, FT 1988, s. 214?229.

Bramstång, Gunnar, Upplåtelse av allmän plats. Offentligrättsligt beslutsfattande eller privaträttsligt kontraherande?, FT 1992, s. 402?412.

Bull, Thomas, Föreskrift eller förhandling? Avtalet som styrmedel ? ett konstitutionellt perspektiv, NAT 2003, s. 341?361.

Friedner, Lars, Staten som part i tvistemål, FT 1992, s. 499?505.

Gunnehill, Carl Henrik, Konkurrenspräglad dialog ? hämmande eller konkurrensfrämjande? ERT 2007, s. 825?849.

Hallgren, Thomas, Hilborn, Ingegärd, & Sandström, Lena, Kommunala driftentreprenader. Konkurrensutsättning inom äldre- och handikappomsorg, skola, fritid och kultur, Svenska Kommunförbundet och Kommentus, Stockholm 1997.

Hollander, Anna, Civil socialrätt och social civilrätt, i: Utvecklingslinjer inom avtalsrätten, Claes Sandgren (Red.), Stockholm 1993, s. 73?88.

Hollander, Anna & Madell, Tom, Socialtjänst på entreprenad ? kan utredningar inom individ- och familjeomsorg överlämnas till enskilda utan särskilt stöd av lag?, FT 2003, s. 15?46.

Hornsved, Guldner, Exploateringsavtal för fritidsbebyggelse på privatägd mark (EFP 91), Svenska Kommunförbundet, Stockholm 1991.

Hörstadius, Ejnar, Förvaltningsrätt i Högsta domstolens praxis 1931?1940, FT 1941, s. 131?148 och s. 208?226.

Hörstadius, Ejnar, Förvaltningsrätt i Högsta domstolens praxis 1941?1945, FT 1946, s. 295?309 och s. 333?344.

Hörstadius, Ejnar, Förvaltningsrätt i Högsta domstolens praxis 1946?1950, FT 1951, s. 139?155 och s. 199?211.

Hörstadius, Ejnar, Förvaltningsrätt i Högsta domstolens praxis 1951?1960, FT 1961, s. 277?286 och s. 329?340.

Indén, Tobias & Madell, Tom, Allmännyttig verksamhet eller missbruk av dominerande ställning? Kommunalrättsliga befogenheter och konkurrensrättsliga begränsningar, JT 2002?03, s. 34?56.

Indén, Tobias, Indirekt laglighetsprövning genom konkurrensrättslig reglering, FT 2003, s. 47-57.

Indén, Tobias, Utmanande rätt eller rätten att utmana ? ett danskt privatiseringsinitiativ i en svensk kontext, FT 2005, s. 283?300.

Indén, Tobias, Kan man ta tillbaka det man redan låtit någon få? Svenska regler om återkrav av kommunalt stöd som strider mot EG-rätten, FT 2005, s. 427?443.

Indén, Tobias, Svenska kommuners engagemang på en öppen marknad ? problem med bristande konkurrensneutralitet som kräver en lösning, i: Samspelet mellan offentlig rätt och privaträtt ? de grundläggande fri- och rättigheterna, Eija Mäkinen (red.), Tammerfors 2005.

Kaijser, Fritz, Om ?kommunal förvaltning genom avtal?, FT 1972, s. 51?92.

Kleineman, Jan, De offentligrättsliga rättssubjektens skadeståndsansvar ? offentligrättslig reglering med privaträttslig metod, JT 1991?92, s. 63 ff.

Kleineman, Jan, De offentligrättsliga rättssubjektens avtalskompetens ? offentligrättslig reglering med privaträttslig metod, JT 1994?95, s. 936?971.

Kleineman, Jan, Har politiker något ansvar? ? Några rättsliga aspekter på de politiska beslutsorganens skadeståndsansvar, men även på frågan om det personliga företrädaransvaret, i: Festskrift till Gustaf Lindencrona, Stockholm 2003, s. 211?234.

Landelius, Ann-Charlotte, Insynen i kommunala företag, SvJT 1999, s. 48?66.

Landelius, Ann-Charlotte, Privaträttsliga subjekt inom socialtjänsten, i: Rättssäkerhetsfrågor inom socialrätten, Lotta Vahlne Westerhäll (Red.), Stockholm 2002, s. 48?76.

Landelius, Ann-Charlotte, Vård och omsorg i offentlig eller privat regi ? en rättsvetenskaplig studie, Stockholm 2006.

Madell, Tom, Det allmänna som avtalspart ? särskilt avseende kommuns kompetens att ingå avtal samt avtalens rättsverkningar, Stockholm 1998. Ak. avh.

Madell, Tom, Avtal mellan kommuner och enskilda ? avtalsslut och rättsverkningar, Stockholm 2000.

Madell, Tom, Kvalitetsgarantier inom kommunal verksamhet, SvJT 2002, s. 483?513.

Madell, Tom, Gråzonen mellan offentlig rätt och privaträtt ? forskning i dag, FT 2002, s. 221?27.

Madell, Tom, Offentlig rätt i Högsta domstolens praxis 1982?1986, FT 2003, s. 265?301.

Madell, Tom, Offentlig rätt i Högsta domstolens praxis 1987?1991, FT 2003, s. 523?52.

Madell, Tom, Privatiseringen och den rättsvetskapliga forskningens framtid, FT 2003, s. 583?93.

Madell, Tom, Offentlig rätt i allmän domstol 1992?1996, FT 2004, s. 249?283.

Madell, Tom, Offentlig rätt i allmän domstol 1997?2001, FT 2004, s. 393?423.

Madell, Tom, Public-Private Partnership ? några rättsliga problem vid genomförandeavtal, i: Samspelet mellan offentlig rätt och privaträtt ? de grundläggande fri- och rättigheterna, Eija Mäkinen (red.), Tammerfors 2005, s. 225?254.

Madell, Tom, Offentliga avgifter och ömsesidigt förpliktande avtal, SvJT 2006, s. 486?506.

Madell, Tom, Konkurrenspräglad dialog ? ett alternativ vid offentlig?privata partnerskap?, i: Svensk rätt i EU ? en antologi, Örjan Edström (red.), Uppsala 2007, s. 35?59.

Madell, Tom, Är kundvalssystem med auktorisation inom vård- och omsorgssektorn förenliga med upphandlingsreglerna?, i: Öka konsumentnyttan inom vård och omsorg ? förslag för konkurrens och ökat företagande, Konkurrensverkets rapportserie 2007:3, s. 123?202.

Marcusson, Lena, Offentlig förvaltning utanför myndighetsområdet, Uppsala 1989. Ak. avh.

Marcusson, Lena, Avtal mellan det allmänna och enskilda, i: Utvecklingslinjer inom avtalsrätten, Claes Sandgren (Red.), Stockholm 1993, s. 51?64.

Marcusson, Lena, Avgränsningen av myndighetsområdet ? och de rättsliga aspekterna vid överlåtelse av förvaltningsuppgifter till enskilda, i: To reguleringstraditioner. Om sondringen mellem offentlig ret og privatret. E. M. Basse & H. Zahle (Red.), København 1996, s. 57?79.

Miller, Thomas, Genomförandeavtal i exploateringsprocessen ? med särskild inriktning mot föravtal, Boverkets stadsmiljöavdelning och Svenska kommunförbundet, Karlskrona 1993.

Mörth, Ulrika & Sahlin-Andersson, Kerstin (red.), Privatoffentliga partnerskap; Styrning utan hierarkier och tvång? Stockholm 2006.

Nerep, Erik & Warnling-Nerep, Wiweka, Marknad & Myndighet, Stockholm 2006.

Offentligt?privat partnerskap, Sveriges Kommuner och Landsting, 2005.

Persson, Vilhelm, Rättsliga ramar för gränsöverskridande samarbete; Förvaltningsmyndigheters internationella avtalsförhållanden, Lund 2005. Ak. avh.

Riberdahl, Curt, Kommunernas kompetens i fråga om näringslivet, FT 1994, s. 153?169.

Sandgren, Claes, Offentlig rätt, privaträtt och sociala hänsyn, i: To reguleringstraditioner. Om sondringen mellem offentlig ret og privatret. E. M. Basse & H. Zahle (Red.), København 1996, s. 25?37.

Simonsson, Ingeborg, Privatisation and State Aid?Time for a New Policy, European Competition Law Review 2005, s. 460?467.

SOU 1993:55, Det allmännas skadeståndsansvar. Betänkande av Kommittén för översyn av det allmännas skadeståndsansvar.

SOU 1994:136, Statliga myndigheters avtal. Betänkande av Utredningen om statliga myndigheters avtal.

Staedler, Bernhard, Offentligrättsliga avtal. Myndigheters och andra offentliga organs avtal med varandra och med enskilda, Norstedts, Stockholm 1983.

Staedler, Bernhard, Förvaltningsrätt i Högsta domstolens praxis 1961?1975, FT 1979, s. 265?302 och FT 1980, s. 97?138.

Staedler, Bernhard, Förvaltningsrätt i Högsta domstolens praxis 1976?1981, FT 1984, s. 105?143.

Stattin, Daniel, Kommunal aktiebolagsrätt, 2:a uppl., Stockholm 2006.

Sterzel, Fredrik, Privatisering af offentlig verksamhet, NAT 1988, s. 433?449.

Strömberg, Håkan, ?Allmänt? och ?enskilt? i den offentliga rätten, FT 1985, s. 49?63.

Sundstrand, Andrea, EG-domstolens domar om offentlig upphandling, Stockholm 2006.

Södergren, Patrik, Den förvaltningsprocessuella prövningsramen och civilrätten, FT 2007, s. 375?396.

Södergren, Patrik, Europakonventionen, rättsprövning och 22 a § förvaltningslagen ? obefintliga problem får sin lösning?, FT 2002, s. 207?220.

Thunved, Anders, Privatisering av socialtjänsten. Om rättssäkerheten för den enskilde, Stockholm 1993.

Utvecklingslinjer inom avtalsrätten, Claes Sandgren (Red.), Stockholm 1993.

Ulfvarson Östlund, Maria, Avtal för markexploatering ? en strukturanalys av åtaganden, Fastighetsteknik, Kungliga Tekniska högskolan, Stockholm 2002. Ak. avh.

Warnling-Nerep, Wiweka, Rättsprövning: ett möte mellan civilrätt och offentlig rätt samt tillika ett uttryck för rättsväsendets "europeisering", JT 1997?98, s. 904?917.

Warnling-Nerep, Wiweka, Om gränsöverskridande forskning och utbildning, JT 1998?99, s. 510?523.

Warnling-Nerep, Wiweka, Hur skall en ?europeisk älg? domstolsprövas? En konflikt mellan FL 22 a § och lagen om rättsprövning, FT 2003, s. 373?392.

Warnling-Nerep, Wiweka, Offentlig upphandling: myndighetsutövning eller inte & ett nytt område för kommunalt lag- och domstolstrots?, JT 2006?07, s. 384?407.

Westerhäll, Lotta, Överlämnande av förvaltningsuppgifter till enskilda rättssubjekt inom några socialrättsliga ansvarsområden i Sverige, NAT 1991, s. 371?385.

Westerhäll, Lotta, Staten som avtalspart och som normgivare eller Normgivningens etik, JT 1998?99, s. 525?529.

Rättspraxis

NJA 2007 s. 349 ? Anbudsgivare, som vid en riktig tillämpning av bestämmelserna om offentlig upphandling skulle ha fått kontraktet, har tillerkänts skadestånd för sitt positiva kontraktsintresse.

NJA 2000 s. 712 ? Fråga om skadestånd enligt lagen (1992:1528) om offentlig upphandling.

NJA 1999 s. 291 ? En stadsplanearkitekt har till spekulanter på en fastighet lämnat information om planläggningen av området kring fastigheten men underlåtit att upplysa att Banverket till kommunen remitterat en utredning i vilken möjligheterna att förlägga en riksbangård till området behandlats. Underlåtenheten har inte ansetts utgöra fel eller försummelse vid myndighetsutövning.

NJA 1998 s. 873 ? Fråga om en kommun brutit mot lagen (1992:1528) om offentlig upphandling genom att inte anta anbudet med lägsta anbudspris.

NJA 1998 s. 656 (I?II) ? Fråga om allmän domstols behörighet att pröva tvist om återbetalning av avgifter för kommunal barnomsorg (I) respektive tvist om avgifter enligt lagen (1995:1516) om utjämningsavgift för kommuner och landsting (II).

NJA 1998 s. 610 ? En kommun överlät genom ett köpekontrakt ett område av en fastighet med förbehåll för kommunfullmäktiges godkännande. Fastän de kommunala representanter som undertecknade köpekontraktet inte var behöriga att binda kommunen vid köpet och kommunen hade obegränsad frihet att tillträda eller förkasta avtalet, har ett villkorligt köp enligt 4 kap. 4 § JB ansetts föreligga när köpekontraktet undertecknats. Fristen för ansökan om fastighetsbildning enligt 4 kap. 7 § JB har börjat löpa från samma tidpunkt.

NJA 1992 s. 375 ? En kommun har genom kommunstyrelsens ordförande och kommunens kanslichef till en bank avgett en skriftlig förklaring av innehåll bl.a. att ett aktiebolag, i vilket en kommunal stiftelse var majoritetsägare, skulle drivas på sådant sätt, att det kunde fullfölja sina åtaganden mot banken. Med hänsyn till att förklaringen saknade stöd i något beslut av kommunens fullmäktige har kommunen inte ansetts genom förklaringen ha gjort en utfästelse för framtiden.

NJA 1983 s. 680 ? En person har väckt talan om fastställelse att viss kommun är skyldig att bereda henne plats på kommunalt barndaghem och inte ägt rätt att på sätt som skett avstänga henne från sådan plats. Talan har - oavsett att käranden gör gällande att rättsförhållandet mellan henne och kommunen grundar sig på ett avtal som är att bedöma enligt civilrättsliga regler ? ansetts rätteligen inte kunna upptagas till prövning av allmän domstol.

NJA 1981 s. 269 ? Resningsärende. TR fastställde genom dom en i arrendetvist träffad förlikning mellan en kommun och en arrendator enligt vilken arrendatorn skulle frånträda arrendet. Arrendatorn har ansökt om resning av domen under åberopande bl.a. att till grund för förlikningen liggande antaganden om framtida markanvändning visat sig felaktiga och att förutsättningarna för avtalet därför brustit. Fråga huruvida sannolika skäl föreligger för att förlikningsavtalet ej skall anses bindande för arrendatorn.

NJA 1980 s. 1 ? Kommun har i visst fall ? genom att företrädare för kommunen vid ingående av exploateringsavtal med två ägare av skilda fastigheter krävt att ägarna åtog sig solidariskt ansvar för fullgörande av avtalet och angett det solidariska ansvaret som villkor för att byggnadslov skulle kunna erhållas ? ansetts ha utövat rättsstridigt tvång enligt 29 § avtalslagen.

RÅ 2005 ref. 62 ? Allmän förvaltningsdomstol har ansetts behörig att överpröva beslut om att avbryta en offentlig upphandling.

RÅ 2005 ref. 10 ? Ett avtal som en upphandlande enhet ingått utan att ha iakttagit sin skyldighet att tillämpa lagen om offentlig upphandling har inte utgjort hinder för överprövning.